THE BIRD EXPERIENCE
The Bird Experience er et tværeuropæisk værk, der med udgangspunkt i en stor sort fugleskikkelse rejser rundt og med poetisk realisme faciliterer både børns og voksnes lokale sorgfortællinger.
Det europæiske samarbejdsprojekt har opstart i 2023 med partnere fra: Danmark, Grækenland, Spanien, Ungarn og Sverige. Projektets deltagere indgår i et konsortium, hvor de fælles videreudvikler det kunstneriske koncept i værket SorgFugl (2020) af NextDoor Project (DK). CKI er med som underleverandører på projektet og assisterer med implementering af seminarer.
Projekter undersøger i dets kunstneriske strategi bæredygtige samarbejdsformater og nye veje til at implementere kunstneriske transnationale samarbejder med minimalt CO2 udslip. Konsortiet vil dokumentere og evaluere den opnåede viden i projektet for efterfølgende at dele det med andre kunst- og kulturaktører med det håb at inspirere til aktivt at gentænke strategier for transnational kunstproduktion og tage medansvar i at opnå klimamålene.
The Bird Experience er et værk og projekt, der behandler sorg som en tilstand og en følelse i et udfordret Europa. Gennem simultane og forbundne kunstneriske aktiviteter i fem europæiske byer, vil projektet engagere publikum og deltagere i at opleve tilhørsforhold og fællesskab på et lokalt og europæisk niveau.
SorgFugl (The Bird Experience) er et nomadisk værk, der faciliterer sorg i lokale kontekster. Det er skabt af NextDoor Project og føres nu videre med konsortiets samarbejdspartnere. Med poetisk realisme rejser SorgFuglen rundt i verden og slår sig ned i lokale miljøer og faciliterer de lokale sorgfortællinger med involvering af lokale borgere. Med The Bird Experience som vært og konkret billede inviteres lokale borgerne ind i et stærkt og håndgribeligt symbolunivers, hvor man i alle aldre spontant og intuitivt kan udtrykke sig i et visuelt og koreografisk sprog. Inden SorgFuglen forlader et område, inviterer den borgerne ind i et lokalt sorgrum, – en performance hvor de lokale fortællinger bliver delt og faciliteret gennem koreografi og sang med mulighed for at dele følelsesmæssige oplevelser i forbindelse med sorg.
Projektet er placeret i et stærkt konsortium, der fælles og individuelt stræber efter at skabe inklusion og deltagelse i lokale og globale fællesskaber med relationelle værkformater – særligt med dans og bevægelse som kunstnerisk udtryk. Projektet skabes i tæt samarbejde mellem konsortiets partnere og de lokalsamfund, som partnerne er en del af.
CKI er underleverandører på projektet, og vores rolle er
Samarbejdspartnere: NextDoor Project (DK) // The Symptoms / Tünet Együttes (HU) // Zita Dance Company / Zita Omada Sygchronou Chorou (GR) // Northern Sustainable Futures (SE) // Asociación Companía Danza Vinculados (ES) //