CULINN – Cultural Citizenship and Innovation – udforsker museers mulighed for at styrke kulturelt medborgerskab
I CULINN projektet arbejdede vi med nye måder at bringe civilsamfundsaktører og nyankomne sammen. Gennem fælles projekter vil nye borgere, gennem aktiv deltagelse, få øget indsigt i hvordan man i Danmark gør brug af sin demokratiske stemme.
Projekterne kan også bidrage til et udbygget netværk og kendskab til lokalsamfundet, og de stiler derfor mod både at støtte nye borgere, og opsamle erfaringer med udviklingen af nye metoder i museumsarbejdet.
CULLIN arbejder udfra ICOMs museumsdefinition
CULINN lægger sig tæt op ad den internationale museumsorganisations (ICOM) forståelse af, at museer skal tjene samfundet og dets udvikling. Museerne har et potentiale til at støtte og styrke demokratiet og deltagelse i samfundet, samt bidrage til et bæredygtigt samfund, hvor potentialerne ved et mangfoldigt samfund kan udfoldes.
I 2019 testede fem lokalmuseer nye arbejdsmodeller, baseret på projektets erfaringer. Endelig er det et mål, at dele projektets resultater med samtlige danske museer.
Samarbejdspartnere: Nationalmuseet / Arbejdermuseet / Det Syriske Kulturinstitut / Vardemuseerne / Museum Vestsjælland / Bornholms Museum / Immigrantmuseet / Museum Lolland Falster / RUC / Københavns Universitet.
CULINN er støttet af Innovationsfonden.